Fordelene er klokkeklare: Færre manuelle rutiner, mindre at huske for medarbejdere og færre fejl ud mod kunder og leverandører. Vi har godt styr på vores forretning, og vi ved, hvor vi tjener pengene, og hvor varerne befinder sig. SAP-systemet leverer dokumentationen.
Niels Brun Knudsen, grundlægger og ejer, Friluftsland
Friluftsland er storebror på det danske outdoormarked. Kæden lagde ud som en 19-årig studerendes tvivlsomme opstart i en kælder på Nørrebro, og nu omsætter kæden for over 100 millioner fra 10 butikker. Et SAP-system og NTT DATA Business Solutions som konsulentpartner er den itmæssige rygrad. Nu omsætter kæden for over 100 millioner kr fra 10 butikker i Danmark og Sverige. Kæden med 180 medarbejdere består af otte Friluftsland-specialbutikker, to North Face brand stores og en web-shop. Koncernen omfatter også en grossistvirksomhed, der sælger outdoor-udstyr og beklædning til sports – butikker og stormagasiner.
Friluftsland kører standard SAP til detailhandlen. Implementeringspartneren 2C change tilbage fra år 2000, hedder nu NTT DATA Business Solutions nordic og er stadig med på rejsen med at understøtte Friluftsland på it-området. Friluftsland benytter en trinvis indfasning af nye funktioner sammen med NTT DATA Business Solutions. SAP-systemet omfatter økonomi, lager, kundehistorik og integration til kasserne i alle butikker.
Challenges and Benefits
Udfordring
- Et it-system, som kan vokse med et firma i vækst, og som er skalerbart
Løsning
- SAP og NTT DATA Business Solutions konsulenter, som tager udgangspunkt i, hvordan virksomheden skal udvikle sig.
Om projektet
180 medarbejdere, 10 butikker i Danmark og Sverige, over 100 mio. kr i omsætning, otte Friluftsland-specialbutikker, to North Face brand stores og en web-shop. Koncernen omfatter også en grossistvirksomhed, der sælger outdoor-udstyr og beklædning til sportsbutikker og stormagasiner. Ganske godt gået af grundlægger og ejer Niels Brun Knudsen, der startede kæden for 30 år siden i en kælder på Nørrebro. Han var ivrig spejder og utilfreds med service og sortiment på det daværende lille outdoor-marked.
Bevæbnet med lidt viden fra det igangværende studie på Handelshøjskolen og spejderens vovemod kastede han sig sammen med en partner ud i projektet. Den ambitiøse og ikke helt gennemtænkte forretningside lød: ”Vi vil sælge alle de outdoor-varer, som findes på det danske marked i dag – bare billigere”. Siden har Friluftsland udviklet sig til en specialbutik med høj kvalitet til det snævre publikum, og med North Face butikkerne har kæden fat i det nærliggende marked for urban og mere mainstream outdoor-inspireret beklædning. Det startede som en passion og er nu en veldrevet lille koncern. Partneren fra opstarten er i dag indkøbschef, og blandt de 20 personer i kædens administration er ancienniteten generelt tårnhøj.
Vækst giver højt humør
“Vi skal vokse for at holde humøret højt. Det er sjovest at stå øverst på skamlen, og hvert år vil vi gerne have det bedste år nogensinde. Den afledte effekt er jo, at vores medarbejdere får karrieremuligheder, når vi får behov for mere marketing, mere indkøb eller en ny bestyrer i en ny butik. Vi beskæftiger unge folk, som kun bliver hos os, hvis det er spændende. For nogen er outdoor-grejet nok, men andre forlanger jobmæssig udvikling”, siger ejer og grundlægger Niels Brun Knudsen fra Friluftsland.
Væksten har været stærk gennem mange år, fordi danskerne bruger flere penge på outdoor. Aktiv ferie, sund livsstil, billige flybilletter, flere strabadser end charter og mange nye eksotiske rejsemål er med til at drive udviklingen. Men Friluftsland har også selv målrettet skabt væksten ved at tage markedsandele og bevæge sig ind på nye forretningsområder. Koncernen har også indført og udviklet en it-mæssig rygrad sammen med samarbejdspartneren NTT DATA Business Solutions for at være gearet til vækst.
It-systemet er en forudsætning for væksten. “Vi valgte et system, der kunne gå med hele vejen. Derfor oplever vi os som en lille SAP-kunde, og vi må være fornuftige med en trinvis indfasning af nye funktioner”, siger Niels Brun Knudsen.
Klokkeklare fordele
SAP-systemet omfatter økonomi, lager, kundehistorik og integration til kasserne i alle butikker. Alle dagens transaktioner overføres til SAP, som giver styr på eksempelvis gavekort, og giver et ajourført sortiment til web-butikken.
Fordelene er klokkeklare: Færre manuelle rutiner, mindre at huske for medarbejdere og færre fejl ud mod kunder og leverandører. “Vi har godt styr på vores forretning, og vi ved, hvor vi tjener pengene, og hvor varerne befinder sig. SAP-systemet leverer dokumentationen”, siger han.
“Under de mange år med vækst i Friluftsland er omsætningen vokset meget mere end lageret, og det fortæller noget om voksende effektivitet i det samlede vare flow. Væksten er muliggjort og er helt afhængig af it-understøttelsen. SAP er en nødvendighed for udviklingen”, mener Niels Brun Knudsen.
Lønsom videreudvikling
“Vi har kørt SAP i 10 år, og jeg har lært en del om systemet gennem årene. Systemet har vildt meget funktionalitet, så det er budgetterne, der sætter grænsen for, hvor langt vi vil gå”, siger han.
Eksempelvis integrerede Friluftsland sin web-butik i SAP-løsningen for seks år siden og eksporterede varedata til webshoppen. Dengang fravalgte man den automatiske integration den anden vej fra web-shoppen til SAP.
“Først nu har vi de 75 daglige transaktioner, som berettiger til at automatisere den med SAP, og derfor har vi det nu på to-do-listen sammen med itelligence*. Vi venter med at erstatte manuelle rutiner til it-projektet er lønsomt”, siger Niels Brun Knudsen.
Ydmyge it-konsulenter
“itelligence* er et fint match til os. Virksomheden er stor nok til at have bred ekspertise, og det er vigtigt for os, når SAP kan så meget og er så kompliceret. Samtidig er medarbejderne fra itelligence* ydmyge nok til at forstå os. De er nede på jorden på en positiv måde. Og så er de dygtige”, siger Niels Brun Knudsen. Han lægger vægt på, at itelligence* ikke tager udgangspunkt i, hvad systemet kan, men i stedet spørger ind til, hvordan virksomheden skal udvikle sig.
“Set fra en kundes synspunkt er dette en langt mere attraktiv måde at betragte it-understøttelse på. Det borger for kvaliteten, at kunden fra start er sat i centrum på den måde. Og det skaber tillid til, at kommende projekter bliver lønsomme”, siger Niels Brun Knudsen.
Friluftslands daglige ledelse varetages af administrerende direktør Anders Høier, som har været direktør i Friluftsland i 19 år. Selv bruger grundlæggeren sin hverdag på forretningsudvikling og på de strategiske udfordringer. Udfordringerne for Friluftsland kan være internationale kæder, hvis de åbner i Danmark og høster fordele i kraft af størrelse og centralisering. Sociale medier kan måske også ændre markedspladsen, men ind til nu forholder Friluftsland sig afventende. Webhandlen står i dag for syv procent af omsætningen i Friluftsland, og det er tilfredsstillende, så web-handel hører ikke til trusselsbilledet.
Alt i alt ser det vist lyst ud, når spejderen fra Friluftsland kigger ind i fremtiden!
*itelligence blev NTT DATA Business Solutions d. 1. april 2021
Similar posts
Gennem sit tætte samarbejde med NTT DATA Business Solutions fik Nilfisk kendskab til MAKIRA Capture - en softwarerobot udviklet til at håndtere alle typer af forretningsdokumenter.
Nilfisk-Advance sparer millioner af tastetryk takket været it.mds.
Best-of-breed til levende aviser