NTT DATA Business Solutions
NTT DATA Business Solutions | juni 18, 2020 | 3 min.

Forbered jeres SAP løsning til Tysklands midlertidige momsnedsættelse

Det mest omtalte punkt i den økonomiske hjælpepakke er en midlertidig momsnedsættelse gældende fra den 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020.

Onsdag den 3. juni blev Tysklands regering enige om en økonomisk hjælpepakke på 130 milliarder euro. Hjælpepakken skal være med til at sætte gang i den tyske økonomi ovenpå den globale nedlukning grundet Covid-19.

Det mest omtalte punkt i den økonomiske hjælpepakke er en midlertidig momsnedsættelse gældende fra den 1. juli 2020 til og med den 31. december 2020. Rent praktisk betyder det en reduktion på 3 procentpoint af den normale momssats fra 19% til 16%, mens den reducerede momssats nedsættes med 2 procentpoint fra 7% til 5%.

Alle organisationer, der i dag afregner i tysk moms, vil blive påvirket af momsnedsættelsen. Derfor er det vigtigt at reagere allerede nu, hvis jeres SAP løsning skal være tilpasset inden den 1. juli 2020.

Der er behov for en række tiltag for at gøre jeres SAP ECC eller SAP S/4HANA On-Premise løsning klar. Vi fraråder, at man ændrer på eksisterende momskoder for at imødekomme momsnedsættelsen, men derimod bl.a. tager udgangspunkt i følgende aktiviteter:

  • Oprettelse af nye tyske momskoder
  • Vedligehold af SD momsdeterminering
  • Opdatering af info-records, indkøbsordrer, kontrakter og scheduling agreements
  • Tilpasning af faktura scanningsløsning

Ovenstående er ikke en udtømmende tjekliste, og det er derfor vigtigt at lave en grundig analyse af jeres SAP løsning. Udover at foretage de nødvendige tekniske ændringer i jeres løsning er det ligeledes vigtigt, at jeres brugere får den nødvendige uddannelse for at lære at arbejde med den nye momsopsætning.

Det er forhåbentlig nu synliggjort, at dette ikke blot er en lille ændring, hvis jeres SAP løsning skal være tilpasset inden den 1. juli 2020 og dermed undgå den momsrisici, der potentielt kan eksistere som resultat af forkert momsangivelse.

NTT DATA Business Solutions står klar til at hjælpe jer, så tøv derfor ikke med at tage kontakt til os allerede i dag, hvis I ønsker sparring.

Kontaktinformationer

Kenneth Basse Larsen, Senior Professional, Finance
Mobil: +45 26 86 39 78
E-mail: [email protected]

Kenneth Basse Larsen