NTT DATA Business Solutions
NTT DATA Business Solutions | april 29, 2021 | 5 min.

NTT DATA Business Solutions opruster på bæredygtighed

 

1. maj 2021 tiltræder Kristoffer Nilaus Tarp som Nordisk Direktør for Bæredygtighed i en nyoprettet stilling hos NTT DATA Business Solutions (tidligere itelligence).

1. maj 2021 tiltræder Kristoffer Nilaus Tarp som Nordisk Direktør for Bæredygtighed i en nyoprettet stilling hos NTT DATA Business Solutions (tidligere itelligence).

Kristoffer har i det sidste årti opbygget sit eget konsulentfirma og drevet foredrags- og forfattervirksomhed med fokus på bæredygtighed. Ved årsskiftet udkom bl.a. bogen ”Forretning for Fremtiden” på forlaget Samfundslitteratur, der stiller skarpt på de kernekompetencer, virksomheder skal opbygge for at bedrive bæredygtig forretningsudvikling. Kristoffer fortæller:

”Mit mantra er, at virksomheder skal binde arbejdet med bæredygtighed sammen med forretningsstrategien. Ergo skal man kunne opnå kommercielle fordele ved at investere i bæredygtighed, for ellers holder man bare op igen, når bundlinjen et år er knap så god. Hos mange af de virksomheder jeg har arbejdet med, er krydsfeltet mellem bæredygtighed, data og teknologi i denne sammenhæng af stigende vigtighed. Nye teknologier har enormt potentiale i forhold til arbejdet med bæredygtighed, hvis de bruges rigtigt. Og data er en nødvendighed for overhovedet at kunne starte rejsen – at man ved hvor man starter, og at man kan måle, om man bevæger sig i den rigtige retning”.

Hos NTT DATA Business Solutions skal Kristoffer arbejde med de nordiske kunder i fht. at sikre, at de systemer, som NTT DATA Business Solutions implementerer, integrerer og udvikler kan understøtte denne rejse, fortæller Per Falck Jensen, Managing Director hos NTT DATA Business Solutions i Danmark:

”Vores kunder er nogle af nordens største virksomheder med utroligt sofistikerede men også komplekse forretningssystemer. Som ERP-leverandør hjælper vi i forvejen vores kunder med at optimere deres forretning og eksekvere på strategien. Med vores kompetencer indenfor blandt andet AI, IoT, blockchain og robotics kan vi herudover generere unikke former for data og binde diverse systemer sammen. Vi vil være endnu bedre til at system- og dataunderstøtte virksomhedernes øgede bæredygtige fokus, og her bliver Kristoffers fokus på at tænke bæredygtighed og forretningsudvikling sammen helt central”.

Om Kristoffer Nilaus Tarp: Efter en indledende karriere som konsulent hos bl.a. UNISYS og Capacent har Kristoffer i en årrække arbejdet internationalt for bl.a. EU og FN. Han er i dag gæsteforelæser på CBS og kører kurser for bl.a. Altinget og Danish Export Association om bæredygtighed. Ud over bestyrelsesarbejde, er han er formand for kapitalfonden Blue Equity’s Sustainability Advisory Board.