NTT DATA Business Solutions
NTT DATA Business Solutions | december 19, 2019 | 2 min.

NKT vinder sølv i SAP Quality Awards 2019

 

De årlige SAP Quality Awards anerkender og fejrer de kunder, som har opnået signifikant forretningsværdi via vellykkede implementeringer af SAP-løsninger. 

De årlige SAP Quality Awards anerkender og fejrer de kunder, som har opnået signifikant forretningsværdi via vellykkede implementeringer af SAP-løsninger. I år gik 2 af de 6 priser til danske SAP kunder, hvor NKT vandt sølv i kategorien ”forretningstransformation” for projektet ”ConNKT”.

De nominerede i kategorien har gennemført større projekter med signifikant betydning for virksomhedens forretningsprocesser. ”ConNKT” er en cloud HR-platform, baseret på en SAP SuccessFactors løsning, der skal bidrage til at effektivisere og personalisere NKTs medarbejderudvikling og gøre rekrutteringsprocessen mere enkel og effektiv.

NTT DATA Business Solutions har samarbejdet med NKT om implementeringen, der sammenlagt vil omfatte over 3.400 ansatte i 13 lande.

Juryen fremhævede især projektets meget stærke forankring ind i NKTs samlede forretningsstrategi samt dets gode brug af forandringsledelsesværktøjer som f.eks. Change Management Impact Assessment.

NTT DATA Business Solutions ønsker tillykke og takker for samarbejdet.