Ankomst til Skardu - Ole Moses Blog
Ole Mose og Chris ankommer til Skardu i Pakistan – om små udfordringer og kulturelle forskelle.
03.06.17
Vores ekspedition er begyndt godt med overkommelige udfordringer. Der gik ikke mange timer, før det lykkedes Chris at skaffe øl i et land, hvor man ikke må sælge øl eller importere alkohol. Han har et talent, må jeg indrømme!
I dag fløj vi mod Skardu, hvor vi siddende i flyet i 7500m højde kunne kigge op på det først bjerg over 8 km. – Nanga Parbat.
Skardu er generelt støvet og fattig, men med smilende folk alle steder. Jeg ved ikke, om det var mit støvede hår eller smalle øjne, men nogle børn kom og gav hånd og begyndte at snakke kinesisk til mig af en eller anden grund.
Vi mødte vores guide, Ibrahim, som arrangerer porters og viser vej til K2 Basecamp. Herefter må vi selv finde vej og bære vores ting. Han varsler, at der sandsynligvis er rigtig meget sne, og hvis det er tilfældet, kan der være risikofyldt på Kharut Pyramid. Og hvis det bliver tilfældet, har vi identificeret 2 lignende toppe med samme tekniske niveau og uden risiko. Så sætter vi bare flaget på et af dem istedet.
Vi har hurtigt erfaret, at man i Pakistan svarer JA til ALT der bliver spurgt om. Det betyder også, at vi har måttet ændre taktik for at sikre, at vi har den rette information. Vi spørger mindst 3 gange og på 3 forskellige måder… “Kan man bestille fårekød på denne restaurant” Yes! “Hvilken ret med fårekød anbefaler du” Yes! “Er den her god?” Yes! Og i sidste tilfælde pegede vi på en ret med kylling…
Dette ville vi gerne undgå, da vi gik udstyr igennem og skulle sikre, at vi havde alt det livsnødvendige med . Vi brugte derfor 3 timer, på hvad vi forventede blot var et rutinecheck.
I morgen skal vi med verdens ældste jeep til Askhole hvilket kommer til at tage ca 7 timer. Resten af turen er med fuld oppakning og til fods.