NTT DATA Business Solutions
Ole Mose Nielsen | juli 21, 2017

Ankomst til Askole, Pakistan - Ole Moses Blog

Kharut Pyramid

Så er de afsted! Og Thomas har overtaget at skrive indslagene.

05.06.17

Hej alle

Ole har skrevet et par beskeder her de sidste par dage, men jeg har ikke haft tid til at følge op på det før nu.

De er afsted og ankom i går til Askole. Det skete med en dags forsinkelse, da der på turen var et stenskred over 500 m. Der kom sten så store som bowlingkugler, og det var alligevel nok til, at de besluttede at holde en pause for at overnatte. Da de så blev for utålmodige på at vente, så gjaldt det bare om at spurte. Det beskriver han som en “spændende” oplevelse. Det blev altså meldt alt vel trods for støv helt ind til “lille Ole”.

Turen var planlagt til en 8 timer lang jeep tur til Askole, som er den sidste by inden K2. Det tog bare lige lidt længere tid.

Det var altså i går. I dag er der også kommet status. Det er dejligt at komme til at gå efter flere dage på trange og ubehagelige æselstier. Målet for dagen har været at nå Johla, som ligger i 3200 m højde. De startede tidligt for at undgå solen, som allerede kl. 9 var på 35 grader. Så pissede det ned kl. 13, og så sol igen ved ankomsten Johla. Ole beskriver status som “Solskoldet, gennemblødt og kold samt sindssyg udsigt over maden”. Hvad han mener det sidste, kan jeg ikke helt tolke, men det kan være, at han mener, at udsigten er ud over Biafo gletcheren, som de har krydset i dag.

Det går altså ret godt. Lige efter planen, blot med en enkelt dags forsinkelse.

Jeg har vedhæftet et par billeder. Det ene er Askole og det andet er Biafo. Det er sådan nogle steder man skal tage selfies, blot uden selv at fylde i billedet!

/Thomas

AskoleBiafo