IoT på den lange bane

Grandjeans tri blog

En podieplads er udelukket til VM.

Selv blandt amatørerne, som jeg hører til, er det sådan, at de bedste i verden lægger alt til side, dropper arbejdet og satser fuldt. Derfor kommer jeg ikke i nærheden af podiet i Australien, og det er min præmis for at stille op. Men det forhindrer ikke, at jeg arbejder metodisk med min træning og mine data. Jeg svømmer, cykler og løber med et ur, som jeg bruger meget. I cyklingen handler det om at ligge konstant på det rette watt-niveau, men jeg får også data om puls og fart.

På enkeltstartscyklen…

ligger underarmen vandret foran ansigtet, og når jeg vender uret, kan jeg følge disse data hele tiden uden at ændre stilling. På cyklen bruger jeg uret til at presse mig op i et højere ydelsesniveau. I løbet handler det modsat om at holde igen, fordi erfaringen fortæller mig, at det kan koste meget dyrt at lægge for hårdt ud. Svømningen er bare derudaf uden data, og jeg prøver som regel at lægge mig bag en konkurrent, som svømmer en lille smule hurtigere end mig og så hænge på.

Det er nu fire år siden, jeg begyndte med den videnskabelige tilgang til træningen.

For mig er det en del af det sjove og fascinerende ved triatlon, for som sagt er det mest konkurrencen med mig selv, som er min drivkraft. Watt-måleren anede jeg faktisk ikke, hvordan jeg skulle bruge i starten. Jeg havde hørt, at nogen cyklede med 330 watt, så jeg eksperimenterede med at gøre det samme, hvilket er helt godnat, for watt-tallet står jo i forhold til kropsvægt. Hvis du vejer mindre, behøver du ikke at træde med samme effekt for at holde samme fart. I dag kombinerer jeg viden om puls og effekt, og derfor kan jeg lægge en plan for hvilket watt-niveau jeg skal træde på raceday. På forholdsvis flad vej – som det bliver – vil jeg gerne vide hvilket maksimalt effektniveau, som jeg kan holde på hele distancen. Det er watt-niveauet – og ikke farten – som jeg vil styre efter til VM.

Skal man sætte buzzword på, så er det et udtryk for IoT – internet of things.

Strømme af data fra sensorer, maskiner og mennesker sætter os i stand til at opnå nogle gevinster. Min egen brug af watt-måler, pulsur og GPS som triatlet gennemløber måske de samme tre faser, som virksomheder måske skal igennem for at få værdi ud af IoT. Min dygtige kollega Thor Hauberg rådgiver vores kunder til at lægge et langt perspektiv på IoT. I første fase skal man overhovedet etablere målingen og høste nogle data. I anden fase samler man nogle af disse data og bruger dem til operationelle og taktiske beslutninger. I tredje fase automatiserer man og samler alle data og opnår fordele i realtid.  Her ligger også muligheden for at forecaste med predictive analytics, og så er det, at IoT for alvor bliver meget værd.

Jeg befinder mig som triatlet i fase to.

Jeg har høstet nogle data, jeg kombinerer dem, og jeg får nogle indsigter, som jeg styrer efter. Det er lidt som forskning, og virksomheder må nok også indstille sig på, at det er et langt sejt træk at få IoT til at spille i praksis. På den anden side kan det jo ultimativt være af så stor værdi, at de fleste nok vælger at snuse til området. Og anvendelsesmulighederne er jo helt enorme.

Well. 26. august er der afgang til Australien, og jeg har fået lidt at tænke over.

Kroppen føles fin, og jeg er smertefri, men en MR-scanning fortæller om en revnet menisk og begyndende slidgigt i knæet. To ortopædkirurger har dog, uafhængigt af hinanden, givet mig det samme svar. Så længe det ikke gør ondt, skal jeg fortsætte med det jeg gør. Det ændrer altså ikke på VM-deltagelsen, men det får jo nok betydning på den lange bane.

Jeg har for nylig konkurreret i Buresø111 og på den olympiske distance på Bellevue.

I den første konkurrence fik jeg – ligesom sidste år – kramper under løbet, og jeg fandt ikke en god rytme. Sikkert fordi cyklingen er rimeligt kuperet, og fordi jeg sveder op mod halvanden liter af i timen og mister salt. Nu skruer jeg op for indtag af magnesium og salt. På Bellevue blev jeg nr 8 på den olympiske distance, som er 1500 meters svømning, 40 km på cykel og 10 km i løb, og jeg havde ikke krampe. Meget tilfredsstillende. Næste punkt på programmet er at lave den sidste watt-test til cyklingen i Australien. Jeg glæder mig, og jeg vender tilbage med en blog efter konkurrencen down under!